Tag børnene med på en hyggelig sheltertur i Danmark

Det vrimler med sheltere i Danmark, og der er altid mulighed for at få en hyggelig naturoplevelse med hele familien, hvis I booker en shelter. Her får du en række gode råd til den perfekte sheltertur med børnene, som de sent vil glemme.

Der er god grund til at booke en shelter, hvis I ønsker en billig ferie, hvor I kommer tættere på hinanden og på naturen. Der er mange forskellige sheltere i Danmark, og uanset, hvor i landet, I er bosiddende, er der altid en shelter i nærheden.

En af de helt store fordele ved de mange sheltere rundt omkring i landet er, at I har mulighed for at booke dem i forvejen, så I er sikre på, at I ikke kører forgæves. Herunder følger en række gode råd til, hvordan I arrangerer den perfekte sheltertur.

Booke shelteren i god tid

Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at der er rift om shelterne. Selvom der er mange sheltere i Danmark, er det ikke altid, de er ledige – og ofte bliver de booket i lang tid i forvejen, hvorfor det kan betale sig at være ude i god tid.

I nogle tilfælde skal shelteren bookes i et halvt år i forvejen, hvis I vil være sikre på at få en plads. Det kan nemlig være svært at finde en ledig shelter, hvis I blot booker et par dage i forvejen, medmindre det ikke er i højsæsonen.

Herudover findes der sheltere, som ikke skal bookes. Her er der mulighed for at tage på en impulsiv sheltertur, men det er sjældent, at de er ledige, hvis ikke I kommer tidligt. Derfor kan det godt betale sig at være ude i god tid.

Husk det rigtige udstyr

Selvom der er tale om en shelter, hvor I kan ligge i læ for regn, er det ikke noget luksusophold. Du skal derfor selv medbringe det udstyr, du skal bruge, hvis du vil være sikker på, at I kan få noget at spise og en god nattesøvn.

Du kan med fordel investere i campingstole, medmindre der er et bord-bænkesæt eller lignende. Herudover er det en god idé at medbringe et godt liggeunderlag samt sovepose og hovedpude, så nattesøvnen er sikret.

Det er også en god idé at tage udstyr med, som I kan lave mad på, medmindre I medbringer snobrødsdej og pølser, hvilket også kan være både hyggeligt og praktisk. Du kan finde outdoor udstyr her, hvis du ikke allerede har det på lager.